Samarbejde
Samarbejde på tværs af fag, sektorer og lande
RISE samler klinikere, forskere, teknologiske partnere og patienter omkring et fælles mål: at udvikle bedre og mere tilgængelige metoder til tidlig diagnostik af HPV-relateret sygdom.
Vores forskning går fra udvikling af kunstig intelligens og nyt diagnostisk udstyr til klinisk afprøvning og implementering. Det kræver forskellige kompetencer og tæt samarbejde mellem de miljøer, der udvikler løsningerne, de sundhedsprofessionelle, der skal anvende dem, og de patienter, de skal gavne.
RISE samarbejder derfor på tværs af hospitaler, almen praksis, speciallægepraksis, universiteter, teknologiske virksomheder, patientorganisationer og internationale forsknings- og klinikmiljøer.