Team
RISE samler forskere og klinikere med ekspertise inden for gynækologi, HPV-relateret sygdom, kunstig intelligens, digital sundhed, almen praksis, global sundhed og implementering.
Centret ledes af Professor Lone Kjeld Petersen, forskningsleder ved Gynækologisk og Obstetrisk Afdeling, Odense Universitetshospital, og professor ved Syddansk Universitet. Hun har det overordnede ansvar for RISE og bidrager med klinisk og forskningsmæssig ekspertise inden for forebyggelse og diagnostik af livmoderhalskræft og HPV-relateret sygdom.
Et tværfagligt forskningsmiljø
Udover den centrale forskningsgruppe involverer RISE en række danske og internationale forskere, klinikere, ph.d.-studerende og samarbejdspartnere. De enkelte projekter ledes af eksperter inden for deres respektive områder og gennemføres i samarbejde med blandt andet hospitaler, almen praksis, speciallæger, universiteter og internationale forskningsinstitutioner.
RISE skal samtidig bidrage til at opbygge langsigtet forskningskapacitet gennem uddannelse og udvikling af yngre forskere, herunder ph.d.-studerende, postdocs og øvrige forskere tidligt i deres karriere.